Hvad er p-piller?
P-piller indeholder små mængder af de to kvindelige kønshormoner, østrogen og gestagen. Den første p-pille blev introduceret for mere end 40 år siden, og de piller, man kan få i dag, indeholder meget lavere doser af østrogen og nyere gestagener, som kvinder bedre kan tåle.
up
Hvordan virker p-piller?
P-piller forhindrer ægløsning, ligesom de er med til at gøre livmoderhalsens slim tykkere og derved forhindre graviditet - hvis de vel at mærke anvendes korrekt.
up
Hvor sikre er p-piller?
P-piller er over 99 pct. sikre, når de anvendes korrekt.
up
Hvordan tages p-piller?
Der er forskelle på de forskellige piller, men normalt tages p- piller hver dag i tre uger, hvorefter du holder en p-pillefri uge, og dér får de fleste kvinder menstruation.
up
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage en p-pille?
Du skal først og fremmest læse vejledningen i pakken grundigt; den vil indeholde en præcis anvisning. Men i almindelighed kan p-pillen tages op til 12 timer efter dit normale indtagelsestidspunkt uden bekymring. Hvis du tager den mere end 12 timer for sent, skal du enten undlade samleje de næste syv dage eller benytte alternativ prævention.
up
Hvad sker der med menstruationen, når man tager p-piller?
Menstruationen bliver ofte lettere og mindre smertefuld. Jo lavere østrogenindholdet er i dine p-piller, desto større sandsynlighed er der for pletblødninger.
up