

Hormonspiralen er i virkeligheden en kombination af en spiral og hormonet gestagen, og hormonspiralen beskytter mod graviditet i op til fem år. Hormonspiralen indsættes direkte i livmoderen, og den anbefales især til kvinder, der allerede har født, og som er i fast forhold.
Sådan anvendes hormonspiralen
Hormonspiralen indsættes af en gynækolog, og den placeres i livmoderen. Spiralen kan forblive i kroppen i op til fem år, hvor den løbende afgiver hormoner – og altid i lige store mængder. Eftersom hormonspiralen sidder i kroppen i så lang en periode, er regelmæssige besøg hos lægen påkrævet, så det kan kontrolleres, at spiralen sidder korrekt
Sådan virker hormonspiralen
Hormonspiralen er lavet af plastik, og den placeres direkte i livmoderen. Den forhindrer et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderen. I al den tid hormonspiralen er i kroppen, afgiver den til stadighed små mængder af hormonet gestagen. Dette gør slimen ved indgangen til livmoderen tykkere, hvilket gør det vanskeligere for sædceller at trænge igennem.
Pearl Indekset
0.2
- Hormonspiralen giver effektiv beskyttelse i fem år, og den er meget sikker
- Hormonspiralen er velegnet til kvinder, der ikke tåler østrogen, og den påvirkes ikke af mave- og tarmforstyrrelser
| - Hormonspiralen kan i starten give uregelmæssig menstruationscyklus
- Der skal foretages en regelmæssig kontrol hos lægen
- For kvinder, der ikke har født, kan det være smertefuldt eller direkte umuligt at sætte en hormonspiral op
|

