Hurtige fakta
En undersøgelse fra 2003[1] viser, at en ud af tre graviditeter i Danmark ikke er planlagt, og at to tredjedele af disse graviditeter sker hos kvinder, der rent faktisk bruger prævention. Det overraskende resultat siger lidt om, at til trods for let adgang til stribevis af præventionsmidler har mange kvinder stadig svært ved at bruge de forskellige præparater korrekt.
Derudover fremhæver undersøgelsen vigtigheden af at vælge den helt rigtige præventionsform. De fleste kvinder vil have en præventionsform, der passer til deres individuelle behov og livsstil.
Så måske er det tid til at genoverveje din prævention? Og med de mange nye metoder, der er kommet på markedet inden for de seneste par år, findes der helt sikkert også en metode, der passer til dig.
Det vil kvinder ha’
Hvad er det kvinder vil have, når det handler om prævention? Graden af sikkerhed er selvfølgelig helt afgørende, men også andre faktorer spiller ind. Flere undersøgelser viser, at kvinder også går efter prævention, der er let og behagelig at bruge. Gå til ’Hvad vil kvinder ha’?’ og læs mere om, hvad der er vigtigt for kvinder i dag, når de vælger prævention.
Tillid til prævention
Tillid til præventionen er også afgørende for kvinders valg. Og sikkerheden på de forskellige præparater kan variere ganske meget – alt efter metode, og dertil kommer betydningen af at bruge præventionsmidlerne korrekt. Klik på ’Tillid til prævention’ for mere information.
Den seneste udvikling
Præventionsmidler, der indeholder hormoner, er meget sikre, og indtil for nylig har kvinder kun haft piller som en mulighed, når det handlede om hormonelle metoder. Men i løbet af de seneste par år er der udviklet en række alternative hormonelle metoder – med nøjagtig samme sikkerhed som piller – men med den fordel, at du ikke hver dag skal gå og huske på at tage pillen. Hvis du vil vide mere om de nye muligheder, der findes i dag, så klik på ’Den seneste udvikling’.
Tal med din læge
En god snak med din egen læge er vigtig, og her på præventionssiden.dk har vi samlet en masse oplysninger, så du kan forberede dig, inden du har din tid hos lægen. I dette afsnit ser vi nærmere på noget af det, du bør overveje, inden du taler med din læge, og vi giver dig en række spørgsmål, du evt. kan stille lægen.