P-tjeklisten
Overvejelser, du bør gøre dig
Gør dig nogle tanker om dit sexliv. Er du single eller i et fast parforhold? Dyrker du sex regelmæssigt? Har du brug for beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme?
Gør dig nogle tanker om fremtiden. Er børn langt ud i fremtiden, eller overvejer du at få børn inden for den nærmeste tid? Gør du dig overvejelser om barn nr. to, eller skal du slet ikke have flere børn?
Gør dig nogle tanker om din hverdag. Har du travlt, rejser du meget, eller har du et job med skiftende arbejdstider? Vil du have svært ved at tage en pille hver dag, eller kunne du tænke dig en præventionsform, som kræver mindre af dig?
Ønsker du en præventionsmetode, du selv kan tage – og stoppe – eller en metode, du skal tage sjældnere og som skal indsættes af lægen?
Vil du have fuld kontrol over din menstruation, og/eller vil du gerne være i stand til at flytte eller springe din menstruation over?
Hvordan vil du beskrive dit ideelle præventionsmiddel?
Klik hér for at læse mere om nogle af vores populære præventionsmidler
Hvad du skal spørge din læge om?
- Hvilke præventionsmetoder - især nye metoder - er der til rådighed, og kan de opfylde mine behov?
- Hvor lette er de at bruge i forhold til p-piller?
- Hvilke østrogenfrie muligheder er der?
- Hvad indebærer ’korrekt anvendelse’ egentlig? Hvad kan gå galt?
- Hvor godt kan man tåle de forskellige midler? Hvad er de mest almindelige bivirkninger?
- Hvordan vil de påvirke min menstruationscyklus?
- Hvor let er det at skifte fra min nuværende præventionsform til en anden?
- Kan jeg blive gravid, så snart jeg holder op med at anvende præventionen?
Klik hér for at læse mere om nogle af vores populære præventionsmidlerHvad spørger lægen dig om?
- Hvordan er din menstruation i styrke og regelmæssighed?
- Hvilke præventionsmidler har du tidligere brugt?
- Hvad syntes du om de metoder?
- Har du (eller nogen i din familie) nogle sygdomme eller sundhedsmæssige problemer?